At trøste kolikbørn

Når vi forstår kolikgråd som et udtryk for, at barnet hjerne og nervesystem er umodent og dermed overeaktivt, kan vi også bedre forstå, hvordan vi hjælper barnet og giver det den bedste form for omsorg.

Nervesystemets reaktion på utilpashed

For alle spædbørn gælder det, at gråd udløser kroppens alarmberedskab. Når barnet græder udskiller hjernen Kortisol, som er et stresshormon, og Adrenalin, som er et kamphormon. Hormonerne påvirker fx vejrtrækningen, som bliver intensiveret og overfladisk.

I denne tilstand er barnet ude af balance og skal have hjælp til at falde til ro igen. For kolikbørn sker dette oftere, og det er vanskeligere for barnet at komme ud af tilstanden igen.

Sådan hjælper du barnet

Du hjælper barnet med at genoprette balancen ved at tage det op, når det græder, udvise ro og give barnet nærhed og kropskontakt. Denne form for omsorg trøster og skaber ro i barnet.

Normalt vil spædbørn hurtigt lade sig trøste, fordi hormonniveauerne stabiliserer sig som følge af den nærhed og tryghed, du som forælder giver det. Kolikbørn længere tid op at ”opfatte” dine forsøg på at trøste, og de er længere tid om at ændre deres tilstand af ophidselse til ro og emotionel balance.

Det, at barnet fortsat græder, selvom du trøster, betyder ikke, at barnet ikke mærker din nærhed eller føler sig beroliget. Dét gør det, og det skal du forsøge at holde fast i. Barnets krop og nervesystem registrerer og din nærhed og suger til sig. Hver gang du holder om barnet og beroliger det, leverer du de centrale byggesten til opbygningen af et modent og mere robust nervesystem.

Kærlighedshormonet Oxytocin

Oxytocin er et antistress hormon, ofte omtalt som ”kærlighedshormonet”. Oxytocin er med til kontrollere og regulere mængden af Kortisol og Adrenalin i kroppen. Det har også betydning for nedløbsrefleksen og for tilknytningen mellem forælder og barn.

Sådan gør du:

Følgende skaber en forøget Oxytocinproduktion i barnet og er derfor gode måder at stimulere et uroligt barn:

• Hud mod hud-kontakt. Klæd barnet af, og læg barnet på dit bryst. Spædbørn elsker det. De kan mærke varmen fra din krop, din lugt og høre dit rytmiske hjerteslag, som er en velkendt lyd fra fostertilstanden. Oxytocin produktionen bliver automatisk sat i gang, når du kærtegner barnet, holder det hud mod hud eller masserer det.
• Vuggebevægelser. Fra fostertilstanden kender barnet til at ligge tæt omsluttet og mærke konstante vuggebevægelser, når du har gået rundt. Vuggebevægelser stimulerer dannelsen af Oxytocin.
• Suttebevægelser. Spædbørn kan have et stort suttebehov, og suttebevægelsen virker beroligende. Oxytocindannelsen stimuleres lige godt, om du tilbyder barnet brystet, en sutteflaske eller en sut.
• Varme (favntag eller svøb). At svøbe barnet eller bære det vuggende omkring i favnen stimulerer Oxytocindannelsen.
• Beroligende lyde. Forældres stemme og hjerteslag. Som med de andre aktiviteter er der stor tryghed og genkendelse forbundet med lyden af din stemme og dit hjerteslag, og det har en beroligende effekt på barnet, der mærker genkendelse, tryghed og øget produktion af Oxytocin, som modvirker produktionen af stresshormoner i barnets krop.

Når gråden fortsætter

Kolik er utrolig opslidende at høre på og svært at blive ved med at rumme. Det kan synes som om et kolikbarnkræver mere omsorg end ET mennesker kan give! Del opgaven ud på flere hænder, det kommer jer alle til gode.

Du er ikke meget værd for barnet, hvis du selv er udkørt. Man bliver stresset og irritabel af vedvarende gråd, sådan er det bare. Lad andre hjælp med at passe barnet, så du kan tage hånd om dit eget behov for søvn og andre aktiviteter, som giver dig energi. (Læs overlevelsesguiden).