Tjekliste

Grådproblemer behøver ikke at være kolik. Nogle børn græder og bøvler på grund af gener eller smerter, der skyldes en specifik fysiologiske problemstilling. Det er vigtigt, at man ikke misfortolker disse symptomer som kolik.

Ved hjælp af tjeklisten herunder kan I forhåbentlig begynde at udelukke årsager eller komme på sporet af den rigtige håndtering af problemet så tidligt som muligt.

Det er mit håb, at grundig information til jer forældre vil gå hånd i hånd med et seriøst udredningsforløb i sundhedssystemet, således at flere spædbørn får den rigtige behandling fra start – og dermed en god start på livet. Og så I forældre føler afklaring, opmuntring og handlekraft!

D-dråber: Nogle børn tåler ikke den jordnøddeolie, der er i D-vitamin dråber, som barnet skal have, fra det er 14 dage gammel. Hold pause i 2-3 dage og se, om du bemærker en forandring hos barnet. Du kan skifte til mærket ABC-dråber, som er lavet på kokosolie. ABC-dråber fås på apoteket.

Mælkeallergi (komælk): 2-3 % af spædbørn er allergiske eller intolerante over for laktose (mælkesukker) eller komælksprotein, som findes i komælk og almindelig modermælkserstatning. Hvis du har mistanke om mælkeallergi, kan du købe modermælkserstatning af mærket Nutramigen, Profylac, Althera eller Neocate, som er til børn med allergi. De kan købes på apoteket. Ved lægeordination kan der ydes tilskud. Spædbørn er ikke allergiske overfor modermælk. Overvejelser om mælkeallergi er altså ikke relevante i forhold til børn, der ammes fuldt (læs mere nederst på siden).

Mælkesyrebakterier: Mavegener kan i nogle tilfælde skyldes mangel på den naturligt forekommende tarmbakterie Lactobacillus reuteri, som regulerer tarmfloraen. Giv barnet et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterier er et naturligt produkt. Mange tager det fx, når de rejser. Mærket BioGaia er i dråbeform og nemt at give barnet.

Ondt i maven: Kolik kædes ofte sammen med ondt i maven, men ondt i maven er et selvstændigt problem. Spædbørn får naturligt ondt i maven, fordi der kommer luft ind i systemet, når de spiser. Luftboblerne presser på tarmene, som giver mavekneb. Nogle børn bøvler med luft i maven ved hver måltid, og det giver meget skrigeri! Det er vigtigt, at hjælpe barnet til at bøvse og komme af med luft efter måltidet. Du kan også give mavemassage.

Reflux: Reflux er en betegnelse for, at surt maveindhold/mavesyre løber op i spiserøret, fordi lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret er for slap (umoden). Mavesyren gør ondt, når den kommer op i spiserøret, og det kan sagtens give koliksymptomer. Symptomer på reflux er skrigture, uro, snoen sig væk fra brystet, at barnet er svær at made, og at barnet gylper og kaster op. Problemet forværres, når barnet ligger ned, så stil liften skråt, når barnet skal sove.

Smerter i hoved, nakke og skuldre: Større fødselsskader opdages som regel ved fødslen, men nogle ”skjuler” sig. Symptomet på smerter er naturligvis, at barnet græder og er uroligt, ligesom kolik, men det er vigtigt at kende forskel.
• Låsning: Barnet kan have fået en låsning et eller andet sted i nakke/ryg/skuldre i forbindelse med fødslen. Det kan være et tegn på en låsning, hvis barnet foretrækker at ligge med hovedet til en bestemt side, og hvis barnet har svært ved at dreje hovedet lige godt til begge sider. En behandler kan hjælpe med at mobilisere låste led.
• Torticollis: Er en stramning af halsmuskulaturen typisk i den ene side, dvs. man ser en tendens til, at barnets hoved hælder mere til den ene side. Kan give skævt kranie.
• KISS-KIDD-syndrom: KISS (Kranie-nakkeleds induceret symmetriforstyrrelse): en fejlstilling i de øvre nakkeled. Kan give smerter og besvær ved bevægelse. (KIDD (Kranie-nakkeleds induceret dysgnosi og dyspraksi): bevirker at barnet har svært ved at udføre tillærte bevægelser og kan have svært ved at bearbejde sanseindtryk. Ses normalt hos større børn, som ikke er blevet behandlet for KISS).
Behandling hos kiropraktor og Osteopat plejer at være anbefalet, men er omdiskuteret. Få grundig vejledning hos lægen.

Snæver endetarmsåbning: I få tilfælde kan barnet have skrigture på grund af snæver endetarmsåbning, hvilket giver smerter ved afføring. Ved undersøgelse kan endetarmsåbningen udvides, og barnet helbredes alene ved dette indgreb.

Tryk på ørerne: Tryk på ørerne kan være skyld i store smerter. Trykket i ørerne stiger i løbet af dagen og er værst sent på dagen. Derfor kan børn med tryk på ørerne godt være rolige om formiddagen, men blive tiltagende urolige i løbet af dagen og kan græde hysterisk, når de lægges i seng. Det skyldes, at trykket stiger yderligere, når barnet lægges vandret ned. Få ørerne grundigt undersøgt hos en øre-næse-halsspecialist.

Umodent tarmsystem: Nogle læger bruger betegnelsen Toddlers diarrhea til at forklare fordøjelsesproblemer og hyppige skrigture. Toddlers diarrhea giver hyppige tilfælde af dårlig mave og i nogle tilfælde slimet afføring på grund af forhøjede mængder slim i tarmsystemet. Umodne tarme er forbundet med mavesmerter, men er noget barnet vokser sig fra.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende komælk og kostråd til amme-mødre generelt:

Holdningerne og overbevisningerne om komælk er mange, men ifølge sundhedsstyrelsen er der ikke videnskabeligt bevis for, at morens indtag af komælk udgør et problem for amme-børn.
For det første ved man, at komælksproteinet er for stort til at passere direkte over i modermælken. For det andet omdannes indholdet af morens kost til andre bestanddele i modermælken, hvorfor mælkesukker heller ikke vil være at finde i sin oprindelige form i modermælken. Hverken mælkeprotein eller mælkesukker overføres altså direkte via modermælken og kan derfor ikke forstyrre barnets fordøjelse (i hvert fald ikke på samme måde som en mælkeallergiker, der drikker komælk).
Modermælken kan antage smag efter moderens mad, som kan genere barnet. Har du mistanke om, at barnets mave provokeres af noget du spiser, kan du udelukke bestemte fødevarer fra kosten i nogle dage. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at man altid introducerer samme fødevare igen efter et stykke tid og holder øje med eventuelle forandringer. Sundhedsstyrelsens generelle anbefaling er, at man spiser sundt og varieret.