SVØB DIT BARN – EFTERLIGN LIVET I MORS MAVE. SPÆDBARNSKOLIK/VEDVARENDE GRÅD (2006)

Kirsten Sellin, fysioterapeut.

Sellin beskriver og dokumenterer, hvordan det at svøbe spædbørn giver mere ro og mindsker grådmængden: “Massage, fysisk berøring, vuggende bevægelser og shh-lyde, som minder om de forhold barnet oplevede i livmoderen, virker beroligende på spædbørn.”

Sellins teori lægger sig tæt op ad I Favn-metoden (“Attachment Parenting”), som bygger på idéen om, at den nyfødte skal have mest muligt kropskontakt med forældrene, som værende det “mest naturlige” for barnet. Det problematiseres, at børn i Vesten lægges for sig selv, når de skal sove, i stedet for at forældrene bærer børnene hos sig.

Bogen rummer en god gennemgang af barnets sanser samt gode beskrivelser af, hvordan man kan stimulere sanserne for at berolige barnet og efterligne livmodertilstanden.

Bogens begrænsning er, at svøbeteknikken beskrives som en “mirakelkur”, idet svøbet dækker et instinktivt behov for omslutning og kropskontakt, som alle nyfødte har. Bogen har ingen alternative bud på, hvad man gør, hvis svøbeteknikken ikke dæmper barnets uro (eller forværrer den), og dermed efterlades man lidt alene med fiaskofølelsen.

NÅR SPÆDBARNET GRÆDER – EN HÅNDBOG OM KOLIK OG UROLIGE BØRN (2000)

Bodil Beier, sundhedsplejerske.

Bodil Beier har en teori om, at sansestimulation, bevægelse og aktivitet kan kurere kolik hos nogle børn. Hun mener, at nogle børn skriger uroligt og sover dårligt ene og alene, fordi de har et stort behov for aktivitet og er i “sansestimulatorisk underskud”. Der findes masser af øvelser, du kan lave med en nyfødt, og de beskrives fint i bogen.

Bogen er god læsning, også selvom dit barn ikke er “gymnasttypen”. Forståelsen af kolik foldes ud, og hele barnet beskrives, så en bedre forståelse for barnets behov og signaler opnås.

Kolik anerkendes som en stor belastning for forældrene, for parforholdet og moderens selvværdsfølelse. Gode afsnit om familieliv/parforhold, samvær og aktiviteter med barnet. Og så kan jeg godt lide citatet her: “Den, der tager barnet ved hånden, tager moderen om hjertet.”

Husk selvfølgelig at mærke efter, om dit barn er glad for legen!

VRØVL MED MAVEN – ET ALLERGISYMPTOM? (2002)

Rie Møller, kostkonsulent og husholdningslærer med speciale i diætkost.

Rie Møller tilslutter sig gruppen af fagpersoner, der mener, at kolik knytter sig til fordøjelsen, særligt maven og mavens reaktion på føde.

Møller skriver, at et spædbarns trivsel afhænger af, om barnets mave kan fordøje den mælk, det får tilbudt. Hun refererer til svenske undersøgelser, der viser, “at modermælken ofte er den bærende årsag til kolik, idet ufordøjelige bestanddele fra moderens kost kan gå videre over i modermælken, og at det netop er disse, der giver barnet problemer i mavetarmkanalen (og i huden eller åndedrætsorganerne).”

Bogen indeholder en omfattende liste over fødevarer, der kan være allergifremkaldende og som hyppigt giver maveproblemer. Ifølge Rie Møller har spædbørn med kolik, der skyldes ondt i maven, næsten altid kolde hænder, fødder og næse.

KOST OG KOLIK – ER DER EN SAMMENHÆNG? (Fra bogen HVAD FYLDER VI I BØRNENE?) (2004)

Kapitlets forfatter: Abelone Christensen, farmaceut.

Abelone Christensen har analyseret den kemiske sammensætning af en lang række fødevarer og fundet en sammenhæng mellem kolik og moderens indtag af mange forskellige frugtsyre- og syreholdige fødevarer. Et større empirisk studie blandt ammende mødre bekræfter sammenhængen.

I 2000 udarbejdede to studerende ved Forskningsinstituttet for Human Ernæring ved Landbohøjskolen et bachelorprojekt om emnet. Konklusionen var,”at kolik godt kan være en allergisk reaktion over for noget i morens kost, og at i hvert fald komælk kan være synderen.”

Ifølge Abelone har mange af de kostråd, som læger og sundhedsplejersker læner sig op ad, ikke været revideret i mange år og trænger til fornyelse.  Du kan teste, om dit barn reagerer allergisk ved at udelukke én specifik fødevare fra kosten i 72 timer.

Den omfattende liste af fødevareemner, der antages at kunne påvirke barnet, står på side 99.