Forælder til et kolikbarn

Den udmattelse, afmagt og stress, der følger i kølvandet på vedvarende babygråd, gør kolik til en problemstilling, der ikke udelukkende handler om barnet, men om hele familien.

Kolik skaber stress i familien og i forældrerollen. Det er en hård begyndelse for en nybagt familie.

Er mit bedste godt nok?

Nemme børn, der trives godt, gør det “nemt” for forældrene at finde deres ben i den nye forældrerolle. Man kan jo se, at det man gør, er tilstrækkeligt, når barnet spiser og sover, og når man kan dæmpe den uro, der uundgåeligt opstår. Det er meget enkelt: Man føler sig god nok, når man kan se, at barnet trives, og når man kan trøste sit barn.

Situationen som forældre til et kolikbarn er anderledes, den optrapper usikkerheden: Du oplever gråd og uro uanset hvilken form for god og relevant omsorg, du tilbyder. Med den energi du lægger for dagen, ville du kunne få et hold veltilpasse firlinger til at stortrives, men alt preller af på kolikbarnet. Det er en vanvittigt utaknemlig opgave!

I sidste ende kan det være svært ikke at vende pilen mod sig selv og tænke, at man nok griber barnepasningen helt forkert an. Du kan også være uheldig at støde på en person, som fordomsfuldt mener, at forældrene bærer ansvaret for barnets kolik. Det er det ømme punkt! Folk, der siger sådan, ved ikke bedre, men det gør du. Lad være at tage det ind!

Når det er sagt, må man erkende, at grådproblemer, der står på over længere tid, kan eskalere og komme til at omfatte samspilsproblemer, når stress, udmattelse og magtesløshed lægges til ligningen.

Det er derfor, at familier med kolikbørn skal tages alvorligt i sundhedssystemet. Og I skal tage jer selv alvorligt og træffe nødforanstaltninger, der letter hverdagen og aflaster jer selv.