AFMAGT – Kolikgråd vækker intense følelser

Stress opstår, når du ikke kan trøste og aldrig kan stole på, at der er ro. Selv når barnet sover, går du formentlig rundt og venter på, at skrigeriet starter igen. Og mængden af energi, du bruger på at forebygge nye grådanfald, er enorm. Derfor ender du hurtigt i en tilstand af konstant alarmberedskab, som er en tilstand af stress.

En direkte udløber af den stressfulde situation er følelsen af ubeskrivelig afmagt, desperation og vrede – følelser man ikke er forberedt på at føle overfor sin nyfødte, og som man derfor skammer sig over.

Men det er menneskeligt og hænger uløseligt sammen med, at gråden ikke stopper, uanset hvad du gør, og hvor godt du trøster. Du har jo glædet dig til barnet og vil gøre alt, hvad der står I din magt for at sørge godt for det, hvis nogen bare ville sige, hvad du skulle gøre! Det er psykisk tortur, og det gør ondt langt ind i sjælen.

Lad først og fremmest være med at bebrejde dig selv. Sæt ikke lighedstegn mellem det at trøste, og det at stoppe gråden. Det kan godt være, at du ikke kan stoppe gråden, men det er helt sikkert, at barnet mærker din omsorg. Din stemme, kropskontakt og kropsvarme trøster spædbarnet, som mærker, at du er hos det. Tænk på det, når du synes, det virker håbløst.

Tag ørepropper i, så passer du på dig selv, imens du med dit favntag fortæller barnet, at du er hos det. Se måder at trøste.

Lige nu mens du står i det, kan du godt opleve, at følelsen af ømhed og kærlighed til barnet er forsvundet eller tvivle på, om du nogensinde kommer til at elske dit barn, sådan rigtigt. Hvis du har det sådan, skal du vide, at kærligheden vokser, så snart den får bedre vilkår. Så snart du oplever, at gråden klinger af, og barnet kommer ind i en god rytme, får I overskud igen.