OVERLEVELSESGUIDE til kolikforældre

Lad det være sagt uden omsvøb: kolik skal overleves. Planlægning er vejen frem.

For alt for mange forældrepar bliver kolik lig med konflikter og frustrationer over alle de praktiske ting, der sejler, over alle de behov og forventninger, der ikke kan imødekommes – og over at omstillingen til de nye forældreroller forkludres af søvnmangel, afmagt og bekymringer.

Læs overlevelsesguiden, så får du forhåbentlig øje på, hvor I med det samme kan lave forandringer, der letter jeres hverdag.

Det handler om at tale sammen, at planlægge og prioritere, at trække sit netværk ind og sætte aflastning og alenetid i system.

STÅ SAMMEN

Bekræft hinanden
Fortæl din partner, at hun er en god mor, eller at han er en god far, og klarer det godt. Nederlaget i ikke at kunne trøste sit barn er stort, og det kan gå hårdt ud over ens selvværd som mor eller far. Man glemmer alt det, man gør godt og rigtigt. Det er en stor trøst at vide, at ens partner ser og værdsætter de store anstrengelser, man gør sig!

Få tingene sagt
Det kan være svært at have en ordentlig kommunikation, når man begge to er presset og i underskud, men I står stærkere sammen end hver for sig. Udnyt fordelen af, at I er to til at trække læsset. Lyt til, hvordan den anden har det og hjælp hinanden med at finde en løsning på problemerne. Gå ikke rundt og vent på, at din partner skal gætte dine behov. Tag stilling til, hvad du har brug for lige nu og her: et bad? En gåtur? En hel (eller en halv) nats søvn uden afbrydelse? Virker det urealistisk? Find ud af, hvad der skal til for, at det kan lade sig gøre.

Værn om parforholdet
Det er svært at bevare nærheden og intimiteten i et parforhold, når man sover adskilt og skiftes til at tage vagten med barnet. Sådan er det lige nu, og I lider begge afsavn. Prioriter, at komme ud sammen uden børn. Tænk frem, og sæt flere krydser i kalenderen (et hver måned), og book barnepigen allerede nu. Hold det nede på jorden. Det vigtige er, at I kommer ud sammen og får lidt tid i hinandens selskab. Selv en kort cafétur, hvor I deler en øl, kan betyde alverden.

SÆT TINGENE I SYSTEM

Planlæg jer til overskud
Planlægning og struktur er vigtigere nu end nogensinde før. Lav en liste over de praktiske ting, der skal gøres – og aftal, hvem af jer der gør det. Hæng listen op. Det er rigidt, men I er nu befriet for at diskutere og forhandle de mange gøremål med hinanden på tidspunkter, hvor I er trætte og uoplagte. Brug sammen fremgangsmåde for at sikre dig ldin nattesøvn. Søvn er en mangelvare, men samtidig en forudsætning for, at du kan komme igennem dagen i morgen, altså er du nødt til at planlægge, hvornår du kan sove: fx sove kl. 20-24, overtage baby kl. 24-04, sove kl. 04-08. I giver køb på jeres aften sammen, men det er som sagt et spørgsmål om overlevelse!

Tank dig selv op
Prioriter så tit du kan, at gøre ting, som giver dig glæde, energi og overskud. Det er altafgørende for både dig og dit barn, at du får tanket dine reserver op. Du giver dit barn alt, hvad du har. Hvis du skal blive ved med at have noget at give af, skal du sørge for at tanke dig selv op også. Reservér et tidsrum til dig selv, dagligt eller ugentligt, hvor du gør, lige hvad du vil. Uanset om dit behov er at være hjemme uden at blive forstyrret eller at komme ud og gøre noget for dig selv, så sørg for at få det gjort! Det skal være planlagt og slet ikke være til forhandling. Det er guld værd at se frem til, når du er på med barnet.

Du tager vare på barnet, når du tager vare på dig selv.

Arbejdstider
Også far kan få svært ved at få det hele til at hænge sammen. Han sover også for lidt, skal passe sit arbejde og være der for sine børn. Arbejdet er vigtigt, men situationen i familien kan blive så presset, at I måske er nødt til at tale om, om arbejdstiderne skal ændres i en periode. Hvad er mulighederne for flextid/arbejde hjemme/gå ned i tid – i en begrænset periode? Det kan lyde drastisk og være svært at tale om, men tal jeres muligheder igennem åbent og ærligt. Det handler om at komme igennem en tidsbegrænset, men rigtig krævende periode med skindet på næsen. Og det gør I bedst ved at bakke op om hinanden og lave kompromisser, som gør, at I begge kan overskue hverdagen.

AFLASTNING

Træk på dit netværk
Ved at bede om aflastning tager du ansvar for din situation og din familie. Al erfaring viser, at folk er oprigtigt glade for at hjælpe, hvor de kan. Men det kræver, at de bliver spurgt. Kontakt venner og familie og vær tydelig omkring, at I har brug for hjælp til at komme igennem en yderst vanskelig periode. Du gør det nemt for andre at træde til, hvis du er specifik om, hvad de kan gøre for at hjælpe. Prøv evt. at få lavet en fast aftale med én eller to i dit netværk. Når aftalen er fast, skal du ikke bruge energi på at lave nye aftaler uge for uge, og du skal ikke hele tiden overvinde dig selv for at spørge om hjælp endnu en gang.

Øvelse: Hvis du er helt udkørt, er det tid til at tænke kreativt. Hvem kan du ringe til nu, som kan komme i dag eller i morgen? Hvor længe kan vedkommende blive, og hvornår kan han/hun komme igen? Har du brug for, at der kommer nogen og er sammen med dig, eller har du brug for at komme lidt væk? Hvad ville du lave, hvis du fik to timer forærende lige nu?

Find ud af, hvad du har brug for – og sæt det i værk! Når du begynder at blive aflastet, vil du mærke dit overskud og din omsorgsfølelse for barnet komme tilbage.

STORE SØSKENDE

Afhentning af den store
Hvis den lille kræver al din opmærksomhed i eftermiddagstimerne, er det vanskeligt at få hentet storebror eller storesøster på en måde, der er hyggelig eller tålelig. Det er ikke sjovt ikke at kunne være der for sit ældste barn, der skal hjem efter en lang dag i skole eller institution. Du kan med fordel prioritere at få aflastning på dette tidspunkt af dagen. Lav aftaler med nogen, om at hente den store (gerne fast en gang om ugen) eller få nogen til at se efter den lille, så du selv kan hente i fred og ro. Prøv at lave et ugeskema: mormor henter mandag, veninde henter onsdag, far henter/kommer tidligt hjem torsdag og fredag. Så ved du, at du får bedre tid til den store på nogle tidspunkter, og det kan kan afhjælpe den dårlige samvittighed.

Et fast frirum
Lav en fast ugentlig aktivitet alene med den store. Det er ikke så vigtigt, hvad det er, det handler mest om opmærksomhed og nærvær. En lille fast rutine er hyggelig at se frem til for et barn. Det kan være en tur på børnebiblioteket, at købe en bolle hos bageren, eller at I stopper på en legeplads på hjemvejen. Det skaber lidt balance i tingene, og din store vil også godt kunne forstå, at han/hun på andre tidspunkter må vente.

Find i øvrigt nogle gode erstatninger for den opmærksomhed, du ikke selv kan give dit ældste barn lige nu. Kan den store komme på overnatning hos bedsteforældre en gang imellem og blive lidt forkælet dér? Det tager tempoet ud af dagen for jer. Måske synes du ikke, det er fair at sende den store væk, men det er én af de knapper, der kan skrues på. Sæt dig i barnets sted – kunne det være hyggeligt at overnatte hos bedstemor? Lige så snart I får mulighed for det, kan I bytte rundt og få den lille passet, mens I hygger om den store.

VÆLG DINE HJÆLPERE

Sortér i kommentarer og gode råd
Desværre er det ikke alle, der har indsigt i, hvor sårbart det er at have et meget grædende barn. Nogen mennesker synes, det er sjovt at lave grin med, at barnet græder så meget, og andre føler sig kaldet til at omremse basale babytips, som om man havde overset noget helt grundlæggende i pasningen af barnet. Alle kolikforældre udsættes for det, og alle er eninge om, hvor irriterende det er!

Du er bedst tjent med at lukke snakken hurtigt ned. Sig fra, hvis nogen overskrider dine grænser, selv hvis det bliver sagt i sjov. Forvent ikke, at andre automatisk forstår, hvad du går igennem eller ved, hvad du har brug for. Brug din energi på dine nærmeste, det vigtigste er, at de forstår dig og kender dine behov.

Brug sundhedsplejersken
Fortæl din sundhedsplejerske, hvordan du har det, om du er modløs eller oplever voksende frustration. Sundhedsplejersken er der for at støtte og vejlede nybagte forældre, når barnet har trivselsproblemer, og de prioriterer deres tid efter, hvor behovet er størst. Læg kortene på bordet – så har sundhedsplejersken mulighed for at vurdere, om hun skal komme på ekstra besøg. Der kan ligge en stor tryghed i, at sundhedsplejersken kommer med jævne mellemrum og følger barnets trivsel.

PRAKTISKE RÅD

Udfyld en Cry Diary
Print en Cry Diary ud og udfyld skemaet for en uge. I en cry diary noterer I, hvornår barnet spiser, sover, er urolig eller tilpas. Det kræver lidt arbejde at udfylde skemaet, men du får et godt overblik over barnets adfærd i løbet af døgnet. Nogle forældre lægger først mærke til, hvor meget barnet egentlig græder, eller hvornår det er værst, når de udfylder skemaet. Brug det, til at få hjælpen ind i de tidsrum, hvor det er sværest, at få tingene til at hænge sammen.

crydiary

Kig tilbage på en svær situation, når der er ro
Optag en situation, hvor barnet græder på video, og se den igennem sammen på et tidspunkt, hvor der er ro. Når I er på afstand af situationen, kan I få øje på nogle andre ting, end da I stod midt i det. Måske kan I få øje på signaler fra barnet, som I ikke så i situationen, eller se ting I gjorde, som virkede godt.

Tæl til 10!
Læg barnet fra dig i liften, hvis du når grænsen for, hvad du kan rumme. Gå ind i et andet rum og træk vejret dybt. Find tilbage til roen. En kort pause fra skrigeriet er en sund og konstruktiv handling, der forhindrer dig i at koge over, også selvom du måske føler dårlig samvittighed ved at gå fra barnet. Både du og barnet kan have gavn af, at du går og og kommer tilbage. Ros dig selv for at have det overblik, der skal til for at handle konstruktivt i en yderst presset situation!